IM

Cases

Cases — udvalgte resultater

Sager fra virksomheder og projekter gennem min karriere.

Flere cases tilføjes løbende.

Bog&Bio — animerede lydbøger på det store lærred

The Creative Popcorn Agency · 2021 · Medstifter

Marketingsmateriale for Bog&Bio — 30 sek. med undertekster.

Bog&Bio blev udviklet som barnets første biografoplevelse — en tryg og overskuelig forestilling for børn mellem 4 og 6 år. Konceptet samlede syv korte lydbøger, hvor bøgernes illustrationer blev animeret og vist på det store lærred med fortælling og lydeffekter.

Resultat

Konceptet blev solgt til 10 biografer og fik omtale i blandt andet Kulturmonitor, Rødovre Lokal Nyt og SN Hørsholm.

Medieomtale

Omtale af Bog&Bio i Kulturmonitor
Kulturmonitor — »Bureau lancerer boglige biografture for børn«
Omtale af Bog&Bio i Rødovre Lokal Nyt
Rødovre Lokal Nyt — »Se bøger på det store lærred«, 22. september 2021
Omtale af Bog&Bio i SN Hørsholm
SN Hørsholm — »Lydbøger for børn får liv i biografmørket«

Poul Schmith Kammeradvokaten — et nyt og brugervenligt website

Dwarf · 2018–2019 · Projektleder

Poul Schmith/Kammeradvokatens website havde behov for modernisering og en bedre brugeroplevelse. Som projektleder hos Dwarf havde jeg det samlede ansvar for planlægning, fremdrift, styregruppedialog, ledelsesrapportering og lancering.

Den nye side blev bygget på en .NET-baseret Umbraco CMS-arkitektur med server-side rendering på Azure, en separat medie- og billedpipeline og en frontend i HTML/CSS samt JavaScript/TypeScript. Analytics- og marketingstacken omfattede bl.a. Cookiebot, Matomo, Google, LinkedIn og Microsoft Dynamics 365 Customer Insights.

Resultat

Det nye poulschmith.dk gik i luften i 2019 og erstattede et forældet site med en moderne, fremtidssikret platform.

DEN LILLE BAZAR — digital vækst med fysisk gennemslagskraft

DEN LILLE BAZAR ApS · 2009–2013 · Medstifter

DEN LILLE BAZARs facade på Smallegade 10, Frederiksberg
DEN LILLE BAZAR — butikken på Smallegade 10, Frederiksberg

Som medstifter var jeg med til at opbygge DEN LILLE BAZAR fra webshop til en detailforretning med fysisk butik på Frederiksberg. Mit ansvar spændte over digital strategi, webshop, kundeservice, regnskab, leverandøraftaler, logistik, marketing, lagerstyring og personaleledelse.

Webshoppen blev drevet på ScanNet med lagerstyring og ordrehåndtering til både forsendelse og hent-selv. Den fysiske butik havde et POS-system, og væksten førte til udvidet lager- og pakkekapacitet i Hvidovre, hvor varelageret var på over 300 m².

Resultat

Vi byggede en af Danmarks top-3 online legetøjsbutikker med over 6 mio. kr. i årlig omsætning, 1,5 mio. unikke besøgende og en Trustpilot-score på 9,5/10. DEN LILLE BAZAR var desuden blandt de tre nominerede til den første Frederiksberg Butikspris.

Medieomtale

Artiklen Og vinderen er … om nomineringen til Frederiksberg Butikspris
»Og vinderen er …« — nominering til Frederiksberg Butikspris
Artiklen December er en herlig måned om DEN LILLE BAZARs vækst
»December er en herlig måned« — vækst i webshoppen
Artiklen Legetøj til alle om åbningen af DEN LILLE BAZARs fysiske butik
»Legetøj til alle« — fra webshop til fysisk butik

Dit næste resultat starter med en samtale

Jeg er interesseret i lederstillinger, digitale transformationsopgaver og udvalgte freelanceprojekter.